Udskiftning på OL-baneholdet
Link kopieret

Nationalt
Erhverv
Fritid
Kultur
Nyheder
Spise
Sport
Foto: Giorgio Trovato - Unsplash
Den dobbelte OL-medaljevinder, Frederik Rodenberg, har i længere tid kæmpet med en knæskade. Desværre er han ikke blevet sin skade kvit, og derfor kan han ikke deltage i OL. Landstræner Casper Jørgensen har efter en uges intens træning på banen i Ballerup besluttet, at den 21-årige Tobias Aagaard Hansen overtager Rodenbergs plads i holdløbet. Danmark er forsvarende OL-sølvvinder fra legene i Tokyo.
Lasse Norman Leth forbliver dermed reserve. "Tobias har haft en rigtig god periode. Men det var super tæt mellem ham og Lasse," siger landstræneren, som også ærgrer sig over, at Rodenberg ikke blev klar.
Niklas Larsen skal, ud over holdløbet, køre omnium og parløb med Michael Mørkøv, der er forsvarende OL-guldvinder i denne disciplin. DIF OL-chef de mission, Søren Simonsen, udtaler, at dansk banecykling stadig er stærk i bredden, og han forventer en flot præstation i holdløbet.
Fakta om Tobias Aagaard Hansen
- Født: 3. oktober 2002
- Idrætsgren: Cykling
- Disciplin: 4.000 meter holdløb
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies